Healing

Ved en healing går jeg ind og retter op på de energetiske ubalancer, der er opstået i din krop, med det formål at du kan slippe gamle blokeringer, som du ikke længere har brug for. Dette er oftest i form af følelser, der ligger gemt i dig og som kan have sat sig i din krop som fysiske og/eller psykiske skavanker.
Healingsenergien jeg arbejder med er en meget højfrekvent balanceenergi, som selv finder ind til de blokeringer, du er klar til at slippe nu, og genoprette balancen.
Under og efter en healing er det almindeligt at føle stor ro og afslappethed. Gamle følelser kan komme op til overfladen under og efter en healing, hvilket kan resultere i trang til fx at græde eller du kan opleve følelser, som måske ikke er så rare. Den bedste effekt opnås ved at give dig selv lov til at udtrykke disse følelser.
Energien kan arbejde videre i noget tid efter du har modtaget behandlingen.

Hvordan foregår det?
Jeg arbejder meget intuitivt, når jeg healer. Det foregår ved at du ligger afslappet på en briks, evt. med et tæppe over dig.
Jeg arbejder både med fysisk håndspålæggelse forskellige steder på kroppen eller ved at holde fingrene på forskellige punkter på kroppen alt efter hvad jeg føler mig guidet til. Desuden arbejder jeg også nogle gange ved at lægge symboler på eller under kroppen. Symbolerne kommer til mig under behandlingen og er derfor nogle der er nyttige for lige netop dig.
I mine healinger arbejder jeg meget sammen med et hav af forskellige hjælpere, som tæller alt fra udenjordiske væsner (star beings), feer og engle til andre guddommelige væsner. Det sker at jeg tilkalder nogle af disse af navn. Navnene kommer til mig under behandlingen, og ofte kan jeg ikke huske dem bagefter.

Denne behandlingsform tilbydes også som fjernhealing. Ved en fjernhealing forbinder jeg mig med dig over afstand, hvorend du befinder dig i verden. Alt du behøver at gøre er at slappe af og have intentionen om at modtage, mens healingen står på.

Har dette fanget din interesse eller har du spørgsmål, er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig på enten mobil 50 87 08 27 eller mail info@godwithin.dk

GodWithin ~ info@godwithin.dk ~ 50 87 08 27